Udfordringerne står i kø, når man som leder skal mestre fire generationer på arbejdsmarkedet, nye arbejdsstile og markeder, der aldrig er i ro. Kampen om markedsandele og talenter spidser til. De unge vil være der, hvor arbejdet giver mening og virksomheden populært sagt er i orden, men deres arbejdsstil er en anden end de ældre medarbejderes. Samtidig har hver generation sine egne ønsker og behov. Ingen virksomhed er stærkere end hver enkelt medarbejder - uanset om der er to, 10 eller 100 ansatte! Alligevel leder vi organisationer mere end vi leder mennesker.
Kommunikation handler om at opsamle og dele viden. Den er ikke begrænset til en enkelt handling eller et enkelt budskab, men omfavner alt, hvad der foregår i og omkring virksomheden. Kommunikation er heller ikke i denne sammenhæng alene et anliggende mellem to mennesker, mellem ledelsen og medarbejderne eller mellem forskellige lag i organisationen. Den er universel. Alle kan lytte med og byde ind. Nøglen til sandheden er den fælles forståelse: Hvad er vi for en virksomhed? Hvad arbejder vi med, og hvor gør vi en forskel? Hvem skal vi have fat i, og hvor skal vi sætte ind for at sælge vores produkter eller ydelser? Hvordan fungerer vi indbyrdes, selvom hver enkelt af os i stigende grad ønsker at følge vores egne drømme, ambitioner og livsmål.
REICH hjælper med:
- Pressemeddelelser
- Kundemagasiner
- Nyhedsbreve
- Brochurer og flyers
- Tekster og redigering
- Oplæg og foredrag
- Kommunikation og PR
- Interessevaretagelse mm.
En dynamisk forandringsproces, hvor alt er i spil, kræver også nytænkning i kommunikationsstrategien. REICH løser klassiske kommunikationsopgaver for alle typer af virksomheder. Vi kommer også med input til det strategiske arbejde: hvad skal der sættes fokus på, hvis virksomheden skal lykkes såvel udadtil som indadtil? I dagens samfund er hver borger og hver medarbejder sit eget kommunikationsbureau. Hvordan tackler vi det? Kontakt os for et uforpligtende møde med fokus på en konkret opgave eller for at høre nærmere om de udfordringer, der står i kø.